Historien lever, når vi mødes og giver den videre
Generalforsamling 2022
Referat af generalforsamlingen den 10. april 2022 kl. 14.00
på Møns Museum, Storegade 75, 4780 Stege
Jonna Pedersen bød velkommen. Der deltog 17.
Dagsorden:
7. A. Valg af suppleanter: (for et år ad gangen).
1. Hans Døllner. På valg. (villig til genvalg) Genvalgt.
2. Susanne Outzen. På valg. Birgitte Langkilde foreslået og valgt.
7. B. Valg af revisor og revisorsuppleant. (for 1 år ad gangen).
Revisor: Jan Petersen.På valg. (villig til genvalg) Genvalgt.
Revisorsuppleant: Jesper Skov. På valg. (villig til genvalg) Genvalgt.
8. Indkomne forslag: Ingen
9. Eventuelt. Krista Steffensen foreslog at få yngre medlemmer med i bestyrelsen. Birgitte Langkilde spurgte til foreningens planer. Jonna: bl.a. en lille bog om et eventyr omhandlende Dragestræde og Stege. Dorte Feldvoss: I samarbejde med museet er der skrevet tekster om kultursteder til Camønoruter.
Svend Skov afsluttede generalforsamlingen kl. 14.55 og takkede for god ro og orden. Jonna Pedersen takkede Svend Skov og de fremmødte.
Efter kaffen fortalte Boye Garbul om ”Georgius”, som strandede ved Nordfeld i 1922 og om sin familie. Der blev også vist billeder.
Dirigent: Sekretær:
Svend Skov Anne Lis Ammentorp
Jonna Pedersen, næstformand, aflægger beretning.
Velkommen til jer alle, dejligt at se I stadig har lyst til at være medlem af foreningen.
Det er kun et halvt år siden vi afholdt sidste generalforsamling, men for at overholde vores vedtægter, gør vi det igen inden udgangen af april måned.
Som vi har skrevet i vores nyhedsbrev – udfordringer er til for at overvindes. Men så mange udfordringer på en gang er virkelig ”en udfordring”.
Foreningens formand, Lars Mathiasen, er sygemeldt efter at være ramt af en blodprop. En stor personlighed, vi savner i vores forening, Hans Ole Petersen er flyttet på plejehjem. Alt hvad han har samlet og skrevet om gennem tiden, har han doneret til Lokalhistorisk Forening, så det er vi i gang med at flytte op på vores arkiv for senere sortering og arkivering – også her mangler vi frivillige til at hjælpe...
Birgitte og Frans Langkilde, der for nogle år siden købte Katrinedal, ville gerne udgive en lille bog om den historie, der var omkring den gamle proprietærgård. Denne historie blev skrevet af Birgitte Langkilde og Bente Iversen. Bogen udkom den 25. september med en reception i den smukke, renoverede have på ”det nye Katrinedal”, der var en overvældende interesse, hvor omkring 100 personer havde en dejlig eftermiddag.
Tirsdagsmarkederne vendte også tilbage i 2021, vi havde nogle dejlige sommertirsdage i foreningen. Vi havde fået tilladelse til at sælge kaffe og Mettes gode lagkage i museets gård. Det var en succes vi håber kan gentages i år – måske er der nogen, der har lyst til at give en hånd med?
Bogen om sukkerfabrikken, der er skrevet gennem de sidste tre år, blev færdig under coronaen. De danske Sukkerfabrikker har 150-års jubilæum den 20. april, det vil vi markere med denne udgivelse, der udkommer den 23. april i den Bøhmiske Hal. Arkitekt Bent Løkke har stillet hallen gratis til vores rådighed denne dag – hvis ikke på sukkerfabrikken hvor så?
Vi har også gennem længere tid været i gang med at indrette os på loftet med 10 nye, store reoler og gode arbejdspladser til registrering og scanning af arkivalier. Vi har været så heldige at få frivillige hjælpere til indretningen.
Måske er der nogen, der har lyst til at bruge nogle timer sammen med os – vi har det altid meget hyggeligt, når vi er her.
Vi vil forsøge at blive mere synlige i lokalsamfundet ved tættere samarbejde med Ugebladet for Møn, der er mange ting at tage fat på. Så har du, eller kender du nogen, der kunne have lyst til at være med, så spred budskabet.
Vi vil også forsøge at ændre vores åbningstider, så de bliver mere brugervenlige.
Foreningen har i år mistet tre medlemmer, som vi gerne vil mindes.
Margit Kjær, som var meget aktiv, da foreningen var i ”Stakladen” døde den 30. januar.
Henrik Marrill Christiansen, som var en meget vidende personlighed og medlem af bestyrelsen, døde den 7. februar.
Bente Henriksen, som hjalp os på Thorsvang, døde den 24. februar.
Æret være deres minde.
Jonna Pedersen
Næstformand